Hvor længe skal man styrketræne?
Kan du få mere ud af kortere træningspas? Læs om træningsmængde, struktur og prioriteringer, når tiden er begrænset, i artiklen fra Speitzer Fitness.

Mange tror, at effektiv styrketræning kræver lange træningspas. Men videnskaben har vist, at samme resultater fra et program kan opnås på 2/3 af tiden.
Her opstår spørgsmålet så, skal vi virkelig træne i lang tid for, at opnå resultater med styrketræning? Og hvordan sparer vi så denne tid i praksis?
I dette blogopslag gennemgår jeg hvordan du kan spare tid i træningscenteret, uden at gå på kompromis med dine resultater, baseret på videnskabelig litteratur.
1. Tid som barriere.
Tidsmangel er en af de hyppigste årsager til, at mennesker ikke træner regelmæssigt, som beskrevet i Iversen et al. (2021). Alligevel bliver løsningen enten:
-
meget korte, tilfældige træningspas
-
eller at man helt opgiver, fordi “det alligevel ikke er nok”
Men falder du i en af de her grupper, er der håb for dig.
Et kontrolleret træningsstudie af Burke et al. (2026) undersøgte netop, om kortere styrketræning kan give samme resultater som længere træningspas.
Mindre tid, samme resultater
Studiet sammenlignede to former for styrketræning hos erfarne trænende mænd og kvinder over 8 uger:
-
Traditionel styrketræning
– Alle sæt af én øvelse færdiggøres, med pauser mellem hvert sæt -
Supersæt-træning
– To øvelser for modsatte muskelgrupper udføres lige efter hinanden (fx ryg → bryst), efterfulgt af pause
Begge grupper:
-
trænede hele kroppen
-
trænede 2 gange om ugen
-
trænede med samme belastning og antal sæt
-
trænede til høj anstrengelse
Resultatet
-
Muskelstyrke: Samme fremgang
-
Muskelmasse: Samme fremgang
-
Kropssammensætning: Samme ændringer
-
Udholdenhed: Samme forbedringer
- Træningstid: Ca. 44min vs 69 min (pr træningspas)
2. Hvad betyder det i praksis?
Resultaterne i studiet taler for sig selv, men betyder det at man altid skal supersætte alting?
Kort fortalt, nej. Men det betyder, at:
-
Lange pauser er ikke altid nødvendige
-
Effektivitet handler om struktur, ikke stress
-
Kortere træning kan være lige så effektiv, hvis kvaliteten er høj
For mennesker med begrænset tid kan dette være forskellen mellem:
-
at træne konsekvent
-
eller slet ikke at få trænet
3. Føles kortere træning hårdere?
Ja og det er vigtigt at forstå.
I studiet rapporterede supersæt-gruppen en lidt højere oplevet anstrengelse pr. træningspas, især i starten.
Det skyldes til dels, at man udfører samme arbejde på kortere tid.
Men over de 8 uger:
-
udlignedes forskellen i oplevet belastning
-
deltagerne tilpassede sig træningsformen
Mange yderligere faktorer spiller ind over tolerancen til den højere træningsintensitet, herunder arbejdskapacitet, træningsmomentum, kardiovaskulær niveau og meget mere.
Af disse årsager er det vigtigt, at man tilvænner sig tidseffektive træningsmetoder strategisk, systematisk og progressivt. At udnytte sådanne metoder uden at gå på kompromis med resultaterne kræver både erfaring og solid faglig viden i programlægningen.
Gælder resultaterne for alle typer træning?
Kort fortalt; nej.
Resultaterne afhænger af øvelserne, deltagerne og målet. Fink et al. (2021) fandt lignende muskelvækst med supersæt og traditionelle sæt, men ikke samme mønster for maksimal styrke og udholdenhed. I et lille studie med 15 trænede mænd fandt Robbins et al. (2009) ingen tydelige forskelle mellem gruppernes styrke- og powerresultater, selv om supersæt tog omtrent halvt så lang tid.
Pauser og supersæt er heller ikke det samme spørgsmål. Grgic et al. (2017) undersøgte pauselængde og muskelvækst og fandt, at både korte og lange pauser kan virke, med en mulig fordel ved længere pauser hos trænede. Iversen et al. (2021) vurderer, at tidssparende metoder kan være bedre egnede til muskelvækst end til at maksimere styrke. Tilpas derfor pauserne, så du kan bevare belastning, teknik og kvalitet i sættene.
4. Praktisk fortolkning
På baggrund af alt gennemgået i dette blogindslag, er det vigtigt at man ikke overfortolker enkelte studier, men bruger den viden med intention.
Kan alle bruge supersæt? Nej.
Kan nogle bruge supersæt? Ja.
Det er derfor vigtigt, at forstå konteksten hvornår supersæt kan bruges, hvordan de skal bruges, struktureres og implementeres for, at blive udnyttet til maksimalt potentiale, så de gavner og ikke skader dit træningsudbytte.
Få hjælp til dit træningsprogram
Vil du have hjælp fra en med tusindvis af timers erfaring med træningsprogrammer og en videnskabelig baggrund? Skriv dig op til en uforpligtende samtale.
Kontakt mig Forrige indlægNæste indlægDel opslag :
5. Referencer
Burke, R., et al. (2026). Less time, same gains: Comparison of superset vs. traditional set training on muscular adaptations. Science & Sports, 41(1), 77–90. Tidsskriftudgaven af det studie, der tidligere blev citeret som SportRxiv-preprint fra 2024.
Fink, J., Schoenfeld, B. J., Sakamaki-Sunaga, M., & Nakazato, K. (2021). Physiological responses to agonist–antagonist superset resistance training. Journal of Science in Sport and Exercise, 3(4), 355–363.
Grgic, J., Lazinica, B., Mikulic, P., Krieger, J. W., & Schoenfeld, B. J. (2017). The effects of short versus long inter-set rest intervals in resistance training on measures of muscle hypertrophy: A systematic review. European Journal of Sport Science, 17(8), 983–993.
Iversen, V. M., Norum, M., Schoenfeld, B. J., & Fimland, M. S. (2021). No time to lift? Designing time-efficient training programs for strength and hypertrophy: A narrative review. Sports Medicine, 51(10), 2079–2095.
Robbins, D. W., Young, W. B., Behm, D. G., & Payne, W. R. (2009). Effects of agonist–antagonist complex resistance training on upper body strength and power development. Journal of Sports Sciences, 27(14), 1617–1625.
Book samtale 

